Forebyggelse – hvad kan vi undgå at få og hvad kan vi minimere risikoen for at få?

Fysisk aktivitet har utallige forebyggende og helbredende virkninger, de vigtigste ses i følgende:

  • det kan regulere vægten både i forbindelse med forebyggelse og behandling af overvægt
  • hjælper med til bedre at bevare hudens elasticitet
  • har smertestillende virkning
  • kan hjælpe til at undgå eller kan behandle type 2 diabetes. Personer, der træner regelmæssigt, har lavere risiko for at udvikle type 2 diabetes end personer med en stillesiddende livsstil og den forebyggende effekt af træning er større hos personer, der er i højrisikogruppe for type 2 diabetes
  • Sænker blodtrykket med 10 mm Hg for det systoliske blodtryks vedkommende og 5 mm Hg for det diastoliske blodtryks vedkommende (risikoen or forhøjet blodtryk er 1,4 gange højere hos fysisk inaktive personer)
  • stimulerer blodcirkulationen
  • holder kroppen ren gennem øget frigivelse af fibre fra grove fødevarer (gavnlig for peristaltikken)
  • træning som fritidsaktivitet nedsætter risikoen for hjerteanfald
  • risikoen for koronar hjertesygdom er hos fysisk aktive personer mindre med en faktor på 2-3, uafhængigt af tilstedeværelsen af andre risikofaktorer og skyldes ikke den større sundhedsbevidsthed hos dem, der er fysisk aktive;
  • risikoen for slagtilfælde nedsættes
  • risikoen for blodpropper nedsættes. Dødeligheden i forbindelse med hjertekarsygdomme er 1.9 gange større blandt utrænede end blandt trænede  
  • Ifølge the Women's Health Initiative Observational Study medfører mindst 2,5 timers gang om ugen 30 % lavere risiko for hjertekarsygdomme i forhold til personer, der ikke går
  • styrker hjertets elektriske stabilitet
  • fysisk aktivitet skaber en bedre kolesterolbalance
  • medvirker til at bevare og forbedre muskelmassen og bevægeligheden og til at forhindre eller i det mindste udskyde svækkelse og degenerering (det siges, at fysisk aktivitet frem til en alder af 75 år kan nedsætte tilbagegangen i helbredet)
  • kan hjælpe til mere økonomisk åndedrætsteknik og højere iltoptag i tilfælde af lunge- eller åndedrætssygdomme
  • kan hæmme svækkelsen af de cerebrale funktioner
  • fysisk aktivitet kan hjælpe til at rette en dårlig holdning og/eller skævheder
  • risikoen for osteoporose (knogleskørhed) falder (ikke-aktive har 1.6 gange større risiko end aktive) og fysisk aktivitet har en positiv effekt på stofskiftet
  • det kan formindske gigt (slidgigt såvel som leddegigt)
  • angst, stress og nervøsitet mindskes og på denne baggrund mindskes også risikoen for mavesår
  • det kan hjælpe på fordøjelsesbesvær
  • nedbringer rekreationstid
  • forebygger eller mindsker depression, spændinger og angst og styrker selvværd og selvsikkerhed
  • forbedrer fysiske funktioner og muligheden for at være selvhjulpen i alderdommen
  • fysisk aktivitet har også kræftforebyggende effekt, f. eks i forhold til mavekræft (risikoen for ikke-aktive er 1.4 sammenlignet med fysisk aktive personer) og kræft i forplantningsorganer og brystkræft
  • reducerer dødstallet i forhold til alle dødsårsager
  • ikke-rygning er meget udbredt blandt løbere, og folk, der løber regelmæssigt, har en ryge-stop-procent på omkring 75 %
  • fysisk aktivitet resulterer generelt i uafhængighed - selv om det i nogle tilfælde går hånd i hånd med afhængighed (rygning, alkohol, narkotika forbrug);
  • fysisk aktivitet udsætter aldringsprocessen
  • holder hjernen klar – logik, hukommelse, kombinationsevne og kreativitet
  • på baggrund af ovenstående kan fysisk aktivitet spare mange behandlingsudgifter;
  • sammenlignet med befolkningen som helhed har løbere signifikant færre lægekonsultationer end det typiske for deres aldersgruppe og dermed sandsynligvis også færre sygedage
  • regelmæssig fysisk aktivitet styrker arbejdseffektiviteten – forebygger utidige fyringer
  • endelig kan det hjælpe med til at opretholde sundheden, så man forbliver et økonomisk aktiv på arbejdsmarkedet